“Jeg har længe haft lyst til at skrive om mit liv, men jeg kunne ikke rigtig

få begyndt. Kurset er en fantastisk inspiration til at komme i gang.”

lige-ud-333

To bøger, der vil det samme: Historierne fra livet skal fortælles:

Jens Peter Madsens Lige ud af hovedet og uden bog – sådan bliver du verdens bedste historiefortæller.

Marie Østergaard Knudsens Fortæl dit liv. Sådan skriver du dine erindringer.

Vi husker den gode historie

Om få dage skal jeg holde oplæg sammen med fortælleren Jens Peter Madsen på Spoken Word Festival i Odense. Jeg glæder mig. Jens Peter Madsen udgav i 2017 bogen Lige ud af hovedet og uden bog - sådan bliver du verdens bedste historiefortæller.

Peter og jeg skal tale om, hvor vigtigt det er at give sine erindringer og historier videre.

Ifølge Jens Peter Madsen er mundtligheden på vej tilbage - det talte ords kunst er fremtidens dominerende medie, skriver han i sin bog. Mundtligheden har haft, forklarer han, en pause i halvtreds års tid - i denne tid har alle i den vestlige verden lært at skrive (før var der overraskende mange analfabeter. Denne indsats har været en forudsætning for vores velstand), men nu vil vi tilbage til nærværet og intensiteten i det talte ord. Digitalt eller analogt. Det er underordnet.

Men for at det talte ord skal fungerede – for at folk lytter – skal der være en god historie, siger han. Det er også det, jeg siger.

Den gode historie er den, vi husker. Lige meget hvordan vi griber det an, fra hvilken vinkel, om vi dekonstruerer og skaber nyt: den gode historie består. Begyndelse-midte-slutning. Børn, voksne og unge vil høre de gode historier. Om det er vores egen historie, om det er et eventyr, om det er vore forældres historie eller om det er en historie, vi har fundet på. Vi vil gyse, overraskes, grine og glemme os selv.

Alle kender vi strukturen i den gode historie. Og alle kan blive gode til at fortælle én. Enten mundtligt eller på skrift.

Det handler om at finde hovedhistorien i dét, man vil fortælle og derefter at zoome ind på relevante og levende detaljer. Se det for sig og fortælle om det, så man kan præsentere det for sine tilhørere og læsere.

Jeg glæder mig til at optræde sammen med Jens Peter Madsen den 23. august i Studenterhuset i Odense, klokken 20.30. Jeg glæder mig i det hele taget til efteråret. Jeg skal ud og fortælle om at skrive sine erindringer følgende steder:

Dragør Bibliotek, den 23. september, fra 14-17

Herning Bibliotek og FOF, den 28. oktober, fra 10-15

Herlev Bibliotek, den 2. november, fra 15-18

Herning Bibliotek og FOF, den 4. november, fra 10-15

Jeg glæder mig også til foråret. I uge 25 holder jeg ugekursus på vidunderlige Vestjyllands Højskole.

Jeg håber, at vi ses.

Med venlig hilsen

Marie Østergaard Knudsen 

Giv et erindringskursus i gave.

​Vil du gerne bevare dine forældres historier?

Klik her.

​Intensiv kursus - København 

Start september 2018

Intensiv kursus september

Kurser og foredrag i Herning, Horsens, Hedensted, Ringkøbing og Mallorca.

Se under menupunkt foredrag

​Samarbejdspartnere:

FOF Herning

www.fof.dk 

FOF Horsens

www.fof.dk

Vestjyllands Højskole 

www.vestjyllandshojskole.dk

Mallorca Højskole 

www.mallorcahojskole.dk 

FIRMA

Skrivditliv.nu

CVR: 32239331

KONTAKT

​Telefon: 61 74 45 67

E-mail: marie@skrivditliv.nu